I dag 17.06.2022, var vi fra Visens Venner Horsens ude og vise flaget med 6 af vores aktive. Horsens afholder i disse dage en 4 dages kulturfestival, der hedder "Horsens Holder" , med musik, maleri, foredrag og meget mere. Naturligvis skulle vi også være med her. Vi spillede fra kl. 12.00-12.45 Koncerten blev holdt på en stor scene på torvet og var gratis for hele byen. Vi var spændt på om der overhovedet kom nogen, men der var faktisk en hel del som kom og hørte på.
Vores spilleliste bestod af vise/sange, som publikum også kunne synge med på:
Så længe jeg lever
Den lige vej
Avenuen
Troels Fløjtespiller
Karrussellen
Vil du danse med mig
Mona Lisa
Alle sømænd/Susanne, Birgitte og Hanne
Himmelhunden
Men'sker bliver spist i Polynesien
Nattens stjerner.
Vi var heldige med vejret, for solen holdt indtil vi var færdige. Desværre kom regnen så til de øvrige bands.
Det var en spændende oplevelse at stå på den store scene med professionel lyd og lys. Og ja .. vi håber naturligvis at vi kan være med næste år.