Arrangementer 2016

Årets gang 27. november 2016

Forår, sommer, efterår og vinter ... de 4 årstider var denne gang alle repræsenteret i en flot buket af dejlige viser. 

Vi startede eftermiddagen med fællessangen "Bedstefar tag dine tænder på". Herefter var Suzanne, Jette, Kirsten, Marina, Ole og Elsebeth på scenen og sang et lille vers om foråret.

Kirsten sang "Noget om kraft" -  

Gulla sang en svensk melodi granprixsang fra 1962 "Når det er sol og vår". 

Ingrid havde fundet Sigfred Petersens "Jeg plukker fløjsgræs"

Evert Taube har skrevet "Maj på Malø" som Frank fremførte. Det er en dejlig forårsvals.

Ib var trukket i Dronnings Trøje sammen med 4 Jacks minus 1 + en pige (Kirsten) og sang "Åh Marie a' vil hjem".

Så var det blevet juni, og sommertiden var indtruffet. Vi hørte Suzanne, Gulla, Ole, Marina og Elsebeth synge et lille vers om sommeren.

Derefter var det Jørgens tur til "Nøgenbadning" - ja altså visen som er skrevet af Niels Hausgaard.

Poul havde fundet Peter Westh's "Solveig min sommersang" frem til os. 

"På en lille fransk veranda" mødte vi Ingrid og Jørgen, der rigtig nød solen og hinanden.

Suzanne sang Halfdan Rasmussens "Noget om den sommer"

Elsebeth sang "I aften" der er skrevet af Karen Jønsson.

Poul sluttede 1. afdeling af med "Drengen og hesten" - ikke et øje var tørt, og vi håber han fik den hest.mer"

Fællessangen var "Solskin om bord".

Da alle havde fået tanket op i kopper og glas, var det tid til at finde halstørklædet frem, for nu var vi nået til efteråret.

Fællessangen var "Ræven var ude med halen så lang".

At vi var nået efteråret, var vi ikke i tvivl om, da Ib, Poul, Åse, Marina, Jette og Gulla kom på scenen iført gummistøvler og paraplyer, og sang et lille vers om efteråret.

2. afdeling blev indledt af Kirsten med visen "Vinter er nær". 

Jørgen tog os med ind i september med "Røde æbler og gulnede blade".

Elly var ekstra glad. Hun har i flere år ønsket at synge en helt bestemt vise, og nu var lejligheden endelig kommet - så vi fik den gamle Ludvig Brandstrup vise "Degnens vise".

Herefter sang Elsebeth "De døde blade" - en vise som er kendt med Yves Montand. En af vores visevenner fra Amagerland har fået en speciel tilladelse til at oversætte den til dansk.

Vi var nu nået til november måned og Jette sang om "Anemoner i november".

Suszanne gav os også et eksempel på efterårsvejret med "Det stormer ude" - en vise med tekst af Ellen Heiberg og musik af Andy Sundstrøm.

Så var det på med vanter, hue og halstørklæde, for nu fik vi et vers om vinteren af Jørgen, Suzanne, Gulla, Frank, Kirsten og Elsebeth.

Vinter er jo også tiden for jul og da det var 2. søndag i advent, var det vist på tide med en enkelt julesang eller 2.

Åse startede med "Juletræet med sin pynt" - og hun lignede også selv et flot juletræ.

Marina havde været godt nede i gemmerne og fundet en B.S.Ingemann-sang fra 1866 - "I sne står urt og busk i skjul".

Gulla havde fundet en lidt mere nutidig sang "Endelig jul igen" - sunget af Gasolin fra 1978.

Ole sang Benny Andersens "Årstiderne"

Ib sang om "Vinter-ELERGI" -og IKKE allergi. (elergi=lyrisk digt) og det handlede om sjask, søle og sjap.

Frank sluttede eftermiddagen med Benny Andersen og Poul Dissings "Jul med morfar".

Fællessangen var "Nu har vi altså jul igen" 

Og som altid, sluttede eftermiddagen først, da vi alle havde sunget "Sidste vise".

Da dette var det sidste arrangement i 2016 vil vi ønske alle en god jul og et godt nytår - samt på gensyn 19. februar 2017, hvor de aktive har fundet "Viser fra gemmerne".

Ild, luft og vand d. 23. oktober 2016

Inge Thomsen får en fortjent tak og applaus af alle visevennerne.

Denne søndag stod i elementernes tegn. Suzanne Bang var eftermiddagens visevært og indledte med at byde velkommen. Den 1. fællessang var "Hjemmebrænderiet".

Efter stemmerne var varmet godt op gik 1. afdeling igang:

Frank sang om "Pjaltenborgs brand" - refrainet var den velkendte "Julia Hopsasa" som vi alle kunne synge/nynne med på.

Så sang Gulla "Og alle de små" - en vise fra Tivolirevyen 1980. 

Jette havde fundet matrostøjet frem og sang "La mere" - som handler om havet/vandet.

Poul var også lidt fransk og sang "La Rose"

Ingrid sang Roger Whittakersangen "Sidste farvel". 

Marina havde fundet en vise, skrevet over en tekst af Tove Ditlevsen: "Hvor går min elskede"

Så blev det Suzanne's tur. Hun sang "Sarah Brown" - et digt fra ca. 1911 af Sofus Clausen.

Jørgen var "Underdrejet" - en vise som blev Årets Danske sang i 2014.

Elsebeth sang Jaques Brel's vise "Børn"

Elly sang en vise af Ludvig Brandstrup og Kai Normann Andersen - "En lille tåre"

Ole sang en vise/sang fra ca. 1970 - "Ild og regn" en oversættelse fra en engelsk sang.

Kirsten sluttede 1. afdeling af med "Regntunge skyer" som bl.a. er blevet sunget af Alice Babs. Hun fik hjælp af Jørgen på klaver, Ole på guitar og Marina med "regnvejs-røret" en helt speciel anordning som lyder som vand der risler.

Fællessangen inden pausen var "Det haver så nyligen regnet"

Efter en kort pause indledte Suzanne med at kalde Inge Thomsen på scenen. Inge har været aktiv medlem af Visens Venner i Horsens i 28 år. Hun har valgt at stoppe som aktiv visesanger, men vil deltage i vores kommende arrangementer, og vil fortsat være vores "lysmester". Inge fik udover en stor tak med en stående applaus fra alle visevennerne, en gave med på vejen.

Herefter 1. fællessang i anden omgang "En sømand har sin enegang"

Kirsten indledte afdelingen med Grete Ingemanns "sol, sol kom igen"

Ingrid havde også fundet en Grete Ingemann-vise "Der blæser en vind"

Elly sang visen "Tordenknald" 

Gulla og Poul sang en sang af Lis og Per "Hvornår er jeg lykkelig"

Jette gav os den kendte Otto Brandenburg-sang "To lys på et bord"

Så hørte vi Suzanne med "Den lille runde jord" - en vise af Poul Henningsen og Kai Normann Andersen.

Gulla var næsten helt i julestemning og sang på melodien Sankta Lucia  visen "Bryllup med Marie".

Frank sang om "Luften var 15, vandet var 16 og pigen var 17½"

Marina sang "Fordi jeg elsker dig" - en melodi som oprindelig er skrevet af Bob Dylan, der netop har fået Nobel's litteraturpris. 

Jørgen og Ole var rørende, da de sammen sang "Gem et lille smil til det bliver gråvejr"

Ib havde fundet guitaren frem og sang "Troels - fløjtespilleren fra Løkken"

Elsebeth sluttede med Anne Dorte Michelsen-sangen "Indianer". Hun fik hjælp af Kirsten og Marina. 

Sidste fællessang var "Blæsten går frisk over Limfjordens vande".

Suzanne sluttede af med at takke for fremmødet, som denne eftermiddag desværre ikke var så stort, men der var bl.a. også fodbold og børneteater i byen, og så var det en søndag i efterårsferien. 

Vi håber dog vi alle ses igen d. 27. november 2016 kl. 15.00, hvor temaet er Årets gang.

 

Besøg fra Visens Venner Århus og frit valg - 04. september 2016

Vores visevenner fra Århus: Vibeke, Kirsten, Ole, Erling og Stampe.

Efter en god lang sommerferie, havde vi valgt, at dele denne aftens arrangement med et besøg af Visens Venner Århus og vores egne aktive. 

Århus-repræsentanterne Vibeke, Erling, Stampe, Kirsten og Ole startede aftenen.

De startede med en fælllessang: "I Ulkjær Mos' uden hat"

Stampe forsøgte sig på sydsjællandsk med  Osvald Helmuth's "Min 20 tønder land"

Erling sang "Dit brev" af Niels Hausgaard

Kirsten og Erling sang "Regnvejr"

Vibeke sluttede deres første afdeling med "Den bagvendte vise". 

Så var det vores egne aktives tur:

Gulla startede med en vise fra Helsingørrevyen fra 1953 "Fru Sommer"

Poul havde fundet en gammel John Mogensen frem "Nede i møget"

Inge havde fundet en Karen G. Jensen vise - "Visen om Svend Åge"

Elly sang en lidt vovet vise om "Provstens hylde"

Sigrid sluttede med Halfdan Rasmussens "Jeg fandt en sang på vejen"

Efter en fællessang var det tid til en kort pause, hvor alle kunne få fyldt op i kopper og glas.

Så var det tid til en ny fællessang, og så indledte Århus 2. afdeling:

Vibeke sang "Hjemme hos mig i entréen".

Stampe sang Sigfred Pedersen "Der er sol i hver eneste bajer"

Vibeke havde selv oversat en vise af den svenske viseforfatter Krista Kjeldsson, den hed "Cirkus"-  herefter sang hun også "De andre", som også var oversat fra svensk.

Vi fik også en Søren Kragh Jakobsen-sang - "Småland"

Herefter sang Ole en rørende udgave af "Du gamle måne" - af Kai Normann Andersen.

Erling og Vibeke sluttede af med et rigtig rock-nummer "Vi smadrer køkkenet".

Efter dette rocknummer var det igen tid til vores aktive.

Elsebeth startede blidt ud med Edith Piafnummeret "Legionæren" fra 1936

Ingrid sang visen "Shangri La" med kor af Marina.

Marina sang Evert Taube's "Så shimrende" - på svensk.

Frank havde fundet en Carl Alstrup vise fra 1920 frem "Det er ikke manden"

Susanne sluttede aftenen af med "Solskin i september" af Peter Westh.

Efter en sidste fællessang fik Århus et flot bifald og en god flaske rødvin.

Og så var det tid til "Sidste Vise", som er en tradition at slutte på.

Atter engang var cafeén rigtig godt besøgt. Vi havde faktisk igen en del gæster, og det er vi jo meget glade for.

Vi håber at se jer alle igen Søndag d. 23. oktober 2016 kl. 15.00 hvor temaet bliver Ild, luft og vand.

 

 

Stærke kvinder - 22. maj 2016.

Jette med cowboyhat, frynser og gevær i "Hvordan får man ram på en mand" Se flere billeder i arkivet

Forårets og sæsonens sidste arrangement handlede om Stærke kvinder .... og vi omkring både mødre, svigermødre, tanter, komponister, forfattere og mange andre, så bliver opfattet som stærke kvinder.

Suzanne lagde ud med PH-visen "Det svage køn".

Herefter sang Inge om Jens Vejmands kone i "Visen om Stine fra Fly" - hende hører man jo ikke meget om.

Frank fortalte om "Sådan en aften" ... hvor han vist ønskede han var 20 år igen.

Kirsten var næsten ukendelig som "Tante Agathe", som spiller trækbasun.

Marina fortalte og sang om en kvinde fra Den Spanske Borgerkrig - "Juanita"

Ole havde været i gemmerne og fundet Niels Hausgaards "Ligeglad" frem - og den blev fremført på flot nordjysk/vendelbomål.

Gulla havde fundet en vise fra 1935 fra Charlottenlundrevyen "Hvis jeg var et mandfolk"

Poul sang om, hvor svært han har det i sit ægteskab og sukkede "Jeg ta'r mig en bajer"

Sigrid havde fundet en sang af Trille "Min egen sol"

Aase synes at "Mor er den bedste i verden"

Jette var trukket i cowboytøj og med gevær og spurgte "Hvordan får man ram på en mand" fra Annie Get Your Gun.

Ingrid sluttede 1. afdeling med Tove Ditlevsens "En kvindes frygt".

Efter en kort pause, hvor vi fik fyldt op i kopper og glas fik vi en duet med Gulla og Poul som sang "Hvordan syn's du selv det går" 

Inge var klædt flot ud og lignede til forveksling hende hun sang om, nemlig "Thyra Danebod"

Jette sang "Jeg sætter min hat som jeg vil"

Marina sang en vise med tekst af Tove Ditlevsen og musik af Anne Linnet - nemlig "Barndommens gade"

Suzanne fortale en flot historie om den kvindelige modstandskvinde Else Marie Pade,s om også havde skrevet visen "Du og jeg og stjernerne".

Kirsten havde fundet en rigtig rødstrømpesang frem fra 1970'erne, der hed "Øjenbrynene".

Elly sang "Prikken over i'et" som især er kendt med Grethe Sønck.

Jørgen sang om "Hvalen Valborg" et stort shu-bi-dua-hit.

Sigrid havde fundet et ret nyt nummer frem, nemlig Sys Bjerre's "Malene"

Ib sang om at få skæld ud af mor i sangen "Fy,fy,skamme", kendt fra børneserien Omsen og Momsen.

Ingrid tog os med til de varmelande og sang om "Honolulu Hanna".

Frank sluttede med visen om "Min kone, min mor".

Efter en præsentation af de aktive visevenner og flotte klapsalver, sang vi som vanligt Sidste Vise - hvorefter formanden, Ib, sagde tak for det flotte fremmøde her i foråret. Nu går de aktive på sommerferie, men kommer igen d. 04. september 2016 kl. 19.00, hvor vi både skal høre vore egne visevenner, men skam også får besøg fra Visens Venner i Århus.

God sommer til jer alle - vi ses 04. september 2016 kl. 19.00

Generalforsamling 28.04.2016

Vupti - et år er gået, og det var igen tid til Generalforsamling i Visens Venner Horsens. I år var der mødt 45 op til mødet. 

Vi indledte kl. 19.00 med en fællessang.

Efter valg af dirigent, fik formanden ordet, og gav sin beretning om det forgange år.

Herefter blev der afholdt valg til bestyrelsen og alle blev genvalgt (se disse under fanebladet Bestyrelsen).

Da generalforsamlingen var færdig, bød foreningen på smørrebrød. Efter maden var der optræden af de aktive.

I år var der lavet lidt om på denne optræden. Alle de aktive havde fundet et nummer, som de havde optrådt med en gang før i løbet af det sidste år. Disse numre var skrevet på en seddel, og lagt i en kurv, hvorfra vi i vilkårlig rækkefølge trak et nummer, som så blev fremført. 

Det blev til en skøn blanding af Kim Larsen, John Mogensen, Four Jacks og mange andre. 

Som til en viseaften sluttede vi også denne aften af med "Sidste Vise".

Vi siger tak til alle for en hyggelig aften.

Rundt i Norden - 3. april 2016

Jette synger "Min älskling du er som en rose"

Denne søndag aften var vi på rejse i Norden ... vi var både i Sverige, Norge, Island og rundt i Danmark med mange spændende viser. 

Aftenen startede med fællessangen "Storken sidder på bondens tag"

Jørgen indledte med en rigtig kendt svensk sang "Flickarna fra Småland"

Så blev det Pouls tur. Han havde lidt problemer med halsen, men da han lige havde sunget et par linier af visen, gik det rigtig flot. Han gav os "Der går mit et og alt" - nok en vise til hans kone.

Kirsten havde fundet en Islandsk arbejdersang frem og mindedes Anker Jørgensen, som dagen før var blevet bisat. Visen hed "Så let er dit fodtrin".

Elsebeth sang en svensk sommersang, "Balladen om Herr Frederik".

Marina havde fundet en svensk sang, som handlede om de soldater, der kommer hjem fra krig ... godt nok uskadte på kropppen, men sårede på sjælen. Visen hed "Han kom hjem". Marina havde selv oversat teksten fra svensk til dansk.

Suzanne sang "Forårets sang", som er svensk og skrevet af Pippi Langstrømpes mor Astrid Lindgren.

Jette havde fundet en gammel Margurite Viby vise - "En lille blomst fra Kongens Have"

Inge var en tur i Norge, og sang visen "Der var engang en lille dreng"

Elly havde også taget turen til Norge og fundet en meget gammel vise fra 1913 "Tuppen og Lillemor".

Ingrid sang "Alle verdens glæder"

Gulla sang en helt speciel udgave af "Det var en lørdag aften", som er fra maj 1945 og skrevet af Østen Warnebring.

Frank sluttede 1. afdeling med en Halfdan Rasmussen vise "Noget om det slemme skønne"

Fællessangen var "Når man ser det hele lidt fra oven"

Efter en lille kort pause, var vi igen klar til at høre de aktive.

Vi indledte 2. afdeling med visen "Den spillemand snapped fiolen fra væg"

Ole indledte med en svensk protestsang om social uretfærdighed "Somliga går med trasiga sko"

Marina sang herefter visen "Fjärran han dröjer" - det er vise om kærestesorg fra midten af 18-hundredtallet og er finsk. Da Marina faktisk er fra Finland, kunne vi få versene på orginalsproget, men hvert andet vers var oversat til dansk.

Aase var taget til Fyn og sang "Lundeborgvisen"

Jette havde fundet en Evert Taube vise "Min älskling du är som en rose"

Elly havde også været på Bornholm og sang en Sigfred Pedersen vise "Stramajvise"

Ingrid havde fundet visen "Lys og varme"

Inge blev herefter lokal og sang visen "Horsens Valsen" som er skrevet af Preben Grønkjær

Poul tog os med retur til Sverige med visen "En skärgårdsflicka"

Suzanne sang "Barfotvisan"

Frank havde fundet en EPE-vise "Hvorfor ligner kvinden en avis?"

Elsebeth sang en vise af Gunnar Geertsen "Før mig til havet"

Kirsten og Ole sang teksten til "Det var en lørdag aften" på flere forskellige melodier. De havde selv sammensat dette potpouri.

Gulla sluttede af med Thøger Olesens "Helsingør" og havde flot hjælp af Marina og Kirsten på guitar, Ib på harmonika og Jørgen ved flygelet, samt publikum der sang flot med.

Aftenen sluttede med fællessangen "Nu er jord og himmel stille" - og til allersidst "Sidste vise".

En rigtig god og godt besøgt aften - igen med en masse nye gæster.

 

 

Kim Larsen og Flemming Bamse Jørgensen - 28.02.16.

Som det ses var der brug for at åbne "pigeværelset" - se flere billeder i fotoalbummet.

HOLD DA HELT FERIE!! Til vores første arrangement i 2016 oplevede vi noget, som det er flere år siden vi sidst har oplevet: total udsolgt hus!! KL. 14.45. var vi nødt til at lukke dørene, så måske gik nogle forgæves. Der kom så mange gæster udover vores medlemmer, at vi måtte hente ekstra stole og tage "pigeværelset" i brug, og til sidst blev vi nødt til at lukke dørene, da vi ikke måtte lukke flere ind. Sikke en dejlig oplevelse. 

Det gav lige lidt ekstra spænding hos de aktive, som jo altid gerne vil levere det bedste, de kan. Det er jo altid spændende når der er ekstra mange gæster, som måske besøger os for 1. gang. Denne gang var det 53 ekstra.

Lige et par minutter over kl. 15.00 kunne formanden gå på scenen og byde hjertelig velkommen. Herefter sang vi den første fællessang: "Det er idag et vejr" - og vejret var også som betalt til det. 

Aase startede med Kim Larsens "De smukke unge mennesker". Herefter fulgte Poul med "Kom igen". Suzanne sang en "hyldest" til Hendes Majestæt eller nærmere Prinsgemalen med sangen "Kong Henrik".

Jette fortolkede "Masser af succes" og Sigrid gav os "Køb bananer" og "Kloden drejer".

Kirsten havde fundet sin gallakjole frem, som passede godt til sangen "Susan Himmelblå".

Det blev så Frank's tur og han tog os med en tur ud af "Jyllingevej".

Vores egen "Bamse" Marina skal vist en tur forbi tandlægen, for hun fortalte at "Jeg har kun 3 tænder".

Inge sang "Tåler taler sandt", hvorefter Gulla sang "Tænker altid på dig". Elly var også taget en tur i det grønne "På en bænk i Kongens Have".

Ingrid sang "Du tager det for givet".

Ole havde sammensat et flot medley og fik god hjælp af de aktive og publikum som sang med på mange af numrene.

Fællessangen der sluttede 1. afdeling var "Jutlandia".

Herefter var der 10 minutters pause. Ulla havde heldigvis fået lavet en masse nye fastelavnsboller med fløde, og de forsvandt også som dug for solen. Den første portion var åbenbart ikke nok, og Ulla og Kurt var også glædeligt overrasket over de mange skønne gæster.

Efter pausen var den første fællessang "I en lille båd der gynger".

Elsebeth startede med "Levende lys", hvorefter Frank tog over med et rigtigt godt rocknummer "Bamsefar". 

Jette kaldte på os og sagde "Venner kom og se", inden Kirsten spurgte "Vil du danse med mig" - det ville Poul gerne og han sang med på omkvædet.

Elsebeth blæste herefter "Sæbebobler" til os alle. Marina sang herefter "pianomand".

Jørgen satte sig bag flygelet og sang "Dagen før".

Poul har vist stået for meget på fabrik - i hvert fald gik det helt "blib båt" for ham.

Gulla sang sangen "Dukkedreng" og Ingrid "Natten er blid".

Suzanne tog os med sydpå og sang "Se Venedig og dø" - på kor havde hun Elsebeth, Kirsten og Sigrid.

Ib sluttede med "Endnu engang" og "Alt for længe til imorgen". 

Den sidste fællessang var "Tak for idag".

Herefter takkede formanden atter for det store og overvældende fremmøde inden vi sang den traditionsrige og absolut "Sidste vise". 

Efter koncerten fik vi mange flotte roser for arrangementet og alle de aktive var også meget glade for at optræde for de mange skønne gæster. Vi håber at se rigtig mange af jer igen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.03 | 19:29

Hej igen. Det er bare helt i orden. Mange tak for svaret.
Venlig hilsen
Jane

...
07.03 | 17:54

Hej Jane Vestrup. Ja man kan sagtens komme med som publikum uden at være medlem... Det koster 50 kr. pr. person pr. arrangement.

...
07.03 | 17:07

Kan man komme og deltage som publikum uden at være medlem?
Venlig hilsen Jane Vestrup

...
11.06 | 18:56

Havebotanisk Forening kunne godt tænke sig, at nogle af jer ville underholde ca. 3 kvarter Sct.Hans-aften fra kl.19,15 i Boller Slotshave. Hvad koster det?

...
Du kan lide denne side